I må undskylde bloggen har stået lidt stille i weekenden, men som i allesammen ved har der været sket en hel masse.
Jeg vil gerne fortælle jer om min dag i fredags. 1 april. Koncertdagen. Det var en lang, sjov og meget surrealistisk dag.
Jeg stod op kl. 04:30 fredag morgen fordi jeg skulle nå mit tog til Herning kl. 06:50. Jeg ville så være i herning kl. 10:02. Ja det var meget tideligt, men jeg har fra start af ønsket at komme meget tideligt til boxen, for at gøre oplevelsen endnu bedre. Det skal lige siges at jeg desværre blev nødt til at tage toget alene da de to piger jeg skulle til koncert med ikke måtte tage toget uden en voksen - så de kom først med bil ved 4 tiden. Jeg ankom som planlagt i Herning ved 10 tiden og fandt ret hurtigt min bus til Boxen. I bussen sad der en anden pige der også skulle til koncert og hende endte jeg med at være ret meget sammen resten af dagen. Henne ved Boxen var der kommet 10-15 stykker der kl. 10 om morgenen. Det var bl.a. Lisa og Jannie og de andre ambassadører fra Justin Bieber Danmark. Den endte jeg også med at være en del sammen med resten af dagen. Jeg skulle jo være udenfor fra kl. 10-17 så det var en del timer!
Jeg var så heldig at se Justin og hans crew ankomme til Boxen, være med til Flash Mob og bare møde en masse fantastiske mennesker! Kl.17 stillede jeg mig i kø med mine veninder men vi endte med først at komme ind ved 18-tiden fordi køen var så lang og vi blev nødt til at skifte kø undervejs.
Vi havde pladser på gulvet, række 18 som var rækken ved midtergangen tættest på scenen. FANTASTISKE pladser og grundet midtergangen havde vi 1½-2 meters benplads samtidig med vi nemt kunen se scenen da der sad ingen lige foran os. Koncerten startede og Bluey Robinson kom på først, så DJ Tay James eller hvad han nu hed og så kender i nok allesammen resten af historien ...
Koncerten var ubeskrivelig god, surrealistisk og bare fantastisk! Hjertet og kublen som han "fløj" i over publikum under koncerten endte lige over os dvs. han var højest 2 meter over os på det tidspunkt. Ubeskriveligt.
Jeg havde troet jeg ville begynde at græde når Justin kom på scenen, men til min store overraskellse kunne jeg slet ikek græde der. Kunne nemlig slet ikke fatte han var lige foran mig. Tilgengæld da vi kom ud fra koncerten og havde stået lidt udenfor brød jeg totalt sammen. Kan ikke sætte ord på mine følelser. En blanding af ultimativ lykke over det der lige var sket og frustration over det var slut. Meget underlig følelse.
Jeg har vedhæftet et billede jeg tog, da Justin var på vej ud over publikum i hjertet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar